Recovery og empowerment

Recovery og empowerment

Tanker og meninger om at få psykisk modstandskraft

Hvad skal der til for at komme sig efter en psykisk lidelse og hvordan får man magten i eget liv!

At blive personligt ramt af et eksistentielt spørgsmål

Psykisk sygdomPosted by Cecil Cathrine Augusti Ludvigsen Sat, January 31, 2009 10:31:47

Jeg har ofte tænkt at mennesker med en psykisk sygdom alle er bærer på et eller flere eksistentielle spørgsmål, et spørgsmål der personligt har ramt på en måde, at det er svært at slippe og samtidigt vanskeligt at finde svaret. I nogen tilfælde er spørgsmålet hverken formuleret eller reflekteret, en hemmelighed for en selv, alligevel er det der konstant. Et spørgsmål der rammer så dybt at det gør ondt.

Når mennesker akut og pludselig oplever at blive psykisk syge, i forhold til traumatiske oplevelser, er det jo ikke bare den aktuelle oplevelse, men de spørgsmål den stillet til ens egne forestillinger om det man har lært og det samfund man lever i, lige pludselig passer tingene måske ikke så godt som tidligere og man er rystet i sin grundvold. Ofte siger folk når der sker noget traumatisk ”jeg troede aldrig det ville hænde for mig” Det er lidt af en floskel, den menneskelige forestilling om usårlighed, der på en måde beskytter os, men alligevel er en stor illusion – i verdagen giver det fedt på nerverne, men i det øjeblik tingene rammer, kan forestillingen slå benene helt væk under en. Det trodser ens verdensbillede og ens selvbillede - og så er man ramt alvorligt. Der er det vigtigt at finde fodfæste gennem refleksion og samtale, at finde ud af at andre har stået i samme situation.

For andre kan det være familie/samfunds normer/forestillinger der gør at man stiller spørgsmål. Nogen gange kan det spørgsmål personligt virke meget farligt og tabubelagt, selv om det i grunden kan være et meget alment eksistentielle spørgsmål, det er mere det at det dybt forankret i personen der gør det så stort og farligt.

Det sker også at man kan nå erkendelser, men af en art der er svært at formidle til omgivelserne, det at vide noget omgivelserne ikke kan tage ind, der ligger en stærk følelse af at være udenfor, på den måde kan der fremkomme et nyt eksistentielt spørgsmål.

Vi vil gennem livet opleve at der kommer nye spørgsmål og at nogen af de gamle spørgsmål finder svar, refleksion og afklaring.

Filosoffer stiller spørgsmål og forsøger at finde svar, hvem er jeg, hvem er vi, hvad er vilkårene. For nogen er det ikke bare en intellektuel øvelse, men en indre kamp og en længsel efter svar. Svaret er gemt i refleksionen og iagttagelsen og ikke mindst i dialogen med andre.

  • Comments(0)//recoveryblog.a-recovery.dk/#post23