Recovery og empowerment

Recovery og empowerment

Tanker og meninger om at få psykisk modstandskraft

Hvad skal der til for at komme sig efter en psykisk lidelse og hvordan får man magten i eget liv!

"Lær at leve med det!"

RecoveryPosted by Cecil Cathrine Augusti Ludvigsen Tue, January 27, 2009 12:20:55

”Lær at leve med det!” Det er en besked eller råd man ofte får, det er vel i det ønske om at man skal acceptere og så komme viddere.

Jeg har før skrevet om accept, det var i forhold til at kunne acceptere sig selv og undgå at slå sig selv i hovedet med selvbebrejdelser og mindreværd.

Omkring det at kunne/ville acceptere sin situation, er lidt mere komplekst og eksperternes/omgivelsernes råd om at leve med tingene som de er. Om man kan ændre ting er afhængig af mange faktorer, derfor kan ingen garanti gives for at det lykkes, på den anden side kan man heller ikke afvise at det er muligt.

Det virker snusfornuftigt at sige, lev med det og prøv at leve godt med det – sagen er bare når man selv tror på at det er et grundvilkår, er det ekstra svært at ændre på situationen.

Jeg er i dag der hvor jeg ved hvad jeg vil med mit liv (for de næste par år), jeg har stadig ting der gør, at det kan være svært for mig i perioder at kunne det jeg vil, uden at anstrenge mig lidt for meget. Den situation har jeg ikke i sinde at acceptere eller lade mig begrænse af, jeg mener der må være flere livs strategier der kan give mig overskuddet og overblikket og at kunne arbejde og leve på en god og rimelig stress fri facon.

Det bliver nok lidt af en opgave og det vil kræve at jeg får en absolut kontakt til hvordan jeg har det og hvordan jeg får udløb for de frustrationer der let kan opstå, når man har meget om ørene, endnu bedre end jeg gør i dag.

Den er fin nok med ”at mærke efter” endnu et velmenende råd der ofte gives og som i sin yderste konsekvens kan betyde man mærker så meget efter, at man aldrig for alvor tester sig selv og opdager at man kan mere end man gik og troede. For vær måned der går kan jeg mere, end jeg kunne før, der bliver tilføjet facetter til mit liv der ikke var der tidligere og det selvom jeg på mange måder er nået meget langt i min recovery, er der stadig en udviklings proces i fuld gang. .

Jeg tror at udfordringen ligger i at kunne leve med sin aktuelle situation og samtidigt forsøge at forøge sin livskvalitet – Og at kunne mærke efter samtidigt med at vove lidt mere i værdagen!

  • Comments(0)//recoveryblog.a-recovery.dk/#post21