Recovery og empowerment

Recovery og empowerment

Tanker og meninger om at få psykisk modstandskraft

Hvad skal der til for at komme sig efter en psykisk lidelse og hvordan får man magten i eget liv!

Det rummelige arbejdsmarked –Hvorfor og har vi råd til det nu?

ArbejdsmarkedPosted by Cecil Cathrine Augusti Ludvigsen Thu, February 05, 2009 10:33:23

Med udsigt til stigende arbejdsløshed, kan man godt frygte at det sociale ansvar og det rummelige arbejdsmarked, bliver lagt i mølposen til bedre tider.

Da arbejdsløsheden for år tilbage var høj, fik mange arbejdsløse førtidspensioner, for at komme ud af arbejdsløshedssystemet. Sagsbehandlere og kommuner så en fordel i at udgifterne og statistikken blev flyttet til en anden kasse. Efter nogen år med stigende efterspørgsel på arbejdskraft kom der gang i tankerne om at få førtidspensionisterne mobiliseret, til helt eller delvis komme tilbage på arbejdsmarkedet –nu var der pludseligt brug for dem!

Mange fik en mulighed for at komme tilbage til arbejdslivet, i form at bla. Flexjob. Og man satte projekter og kurser i gang på at få mennesker tilbage til arbejdsmarkedet og man har arbejdet på at finde ud af hvad det er for faktorer der gør at man kan komme ud i arbejdslivet og blive hængende. Flere virksomheder har gjort en stor indsats på det område og har gode og værdifulde erfaringer på området, det samme har mange af dem der har fået fodfæste på arbejdsmarkedet.

Desværre kan man frygte at stat, kommuner, arbejdsgivere vil være mindre optagede af de emner nu hvor økonomien ikke længere blomster.

Som bistandsmodtager eller førtidspensionist vil man altid være underlagt samfundet konjunkturer og politiske dagsorden, desværre ikke altid ud fra hvad der er godt for mennesker. Det bliver interessant at se om antallet af førtids pensionister kommer til at stige igen over de næste år og arbejdet på at rehabilitere i forholdt til arbejdsmarkedet går i stå!

Jeg tror at det drejer sig om ikke at blive modløs, at man fortsat arbejder for at informere virksomheder og arbejder for mere viden på området uanset konjunkturer. At der bliver hold fast i værdierne og menneskers behov for ligeværd og empowerment, at det ikke afhænger af skiftende økonomiske omstændigheder, men at muligheden for inklusion på arbejdsmarkedet er en grundlæggende rettighed for mennesker.

  • Comments(0)//recoveryblog.a-recovery.dk/#post26

Angsten for ikke at være god nok på jobbet -når præstationen tager magten

ArbejdsmarkedPosted by Cecil Cathrine Augusti Ludvigsen Tue, January 20, 2009 18:21:42

Perfektionisme og rettidig omhu er gode egenskaber på arbejdsmarkedet, alligevel kan det ende i angst og selvbebrejdelser. Jeg har ofte set at ellers meget kvalificerede med en tidligere psykiske problemer har haft svært ved at takle ønsket om at kunne præstere på arbejdspladsen. Det behøver ikke at hænge sammen med arbejdsplads og arbejdsopgaver, men hvordan man ser sin egen rolle og de krav man stille sig selv.

Jeg vil fokusere på hvad man selv kan gøre og lade arbejdsgiverens rolle i sagen ligge i denne omgang. Jeg har selv tidligere hørt til de personer der altid syntes jeg kunne gøre det bedre og aldrig måtte begå fejl. Det var ikke nødvendigvis omgivelsernes krav til mig, men det jeg selv følte var nødvendigt for at være god nok! Det at føle at man er god nok er lidt af kernen. Selvværd er det, i sig selv at være noget værd som person, ikke ens præstationer. Ens syn på selvværd og hvad der er værdifuldt er noget der skabes af miljøet, hvad Far og Mor specielt har rost og lagt vægt på. Hvis rosen kun bygger på ens præstationer eller den "rette" adfærd og ikke "jeg er glad for at være sammen med dig" og at du er god nok bare for at være dig, vil livet let være en fortsat kamp for at være god nok gennem at præstere og vise den rette overflade til omgivelserne.

Den snigene følelse af mindreværd, kan polstres med perfektionisme og gå på mod og selvtillid, der ikke er det samme som selvværd. Når man virker perfekt udadtil vil omgivelserne automatisk opfatte en som er selvkørende og ikke behøver hjælp og støtte. På den måde ender man i en udsat position, styrken er kun tilsyneladende.

Det kan være meget svært, at selv komme til den erkendelse, at det er nødvendigt at bryde med det gamle mønster. Selv nederlag, følelsen af ydmygelser og at man ikke kan bunde kan fortsætte meget længe. Der er en tendens til over præstation og kaste sig ud i noget hvor de reelle kompetencer ikke er der (der ligger ydmygelsen, hvis man bliver afsløret). Mønstret er lagt så dybt i ens tanker og selvsyn, at det næsten føles som om det var et helt verdens billede der skulle forkastes -og på mange måder er det!

Jeg har selv gået i gennem den proces, efter mislykkede forsøg på at komme ud på arbejdsmarkedet. Jeg har fler gange oplevet at miste arbejdsevnen og få den tilbage, det er ikke let at gå i gennem, derfor blev jeg klar over at jeg måtte ændre strategi.

For 4 år siden var jeg så heldig at finde Colette Dowlings bog "Perfekte kvinder" i en genbrugsbutik. Det var ikke behagelig læsning, jeg kendte problematikken alt for godt og jeg vred mig under læsningen. Jeg kunne genkende min Mors rolle, som den der ville have det som hun syntes, var det perfekte barn, jeg var noget der skulle formes og ses. Jeg gjorde mit bedste for at leve op til det! Dette er en længere historie og har haft stor betydning for hvordan mit liv har set ud og hvordan jeg har ageret.

Efter jeg læste Colette Dowlings bog, har jeg bevidst forsøgt at ændre min adfærd og selvsyn. Jeg er nu forankret i det jeg kan og at jeg ikke kan alt, leve med småfejl (og store) og lære af dem på en positiv måde. Jeg er blevet bedre til at afgrænse mine kompetencer samtidigt med at jeg bygger videre på min viden. i dag ved jeg: At uanset hvad jeg kan og ikke kan er jeg god nok!

Adressen på Colette Dowlings hjemmeside: http://www.colettedowling.com/

  • Comments(0)//recoveryblog.a-recovery.dk/#post18

Vil du have en psykisk syg kollega?

ArbejdsmarkedPosted by Cecil Cathrine Augusti Ludvigsen Fri, December 19, 2008 11:40:00

Årbogen "Virksomhedernes sociale engagement" fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, har spurgt en gruppe mennesker om deres holdning til at få en kollega med nedsat arbejdsevne. Hele 48 procent ser det som en belastning. Ved sidste undersøgelse i 2006 gjaldt det kun for 24 procent. Specielt mænd og unge er meget negative i forhold til at få en kollega med skånehensyn, specifikt når det gælder en kollega med en psykisk lidelse.

Dette giver ikke meget håb for fremtiden og tyder på at fordommene trives i bedste velgående omkring psykisk syge. Det at man som psykisk syg kan være fagligt velfunderet og det at mennesker på feks. flexjob ofte er meget opsat på at gøre deres bedste, enda arbejde flere timer end de bliver betalt for, er ikke ualmindeligt.

Det er nok fordi at man i al almindelighed har svært ved at sætte ansigt på gruppen af menesker med en psykisklidelse og det er mest skræk historierne der når medierne. Det er vel også det der påvirker de unge, de forrestiller sig et eller andet sterotypt billede af en psykisk syg og unge vil idag meget gerne selv være indenfor den rigtige gruppe af mennesker, derfor vil tanken om at komme tæt på noget ukendt der falder udenfor deres egen verden, være grænseoverskridene.

Det er meget nødvendigt at afkræfte de myter og af stigmatisere gruppen, der har eller har haft en psykisk sygdom, evt. ved at gå ud og informer i virksomheder i form af mennesker der har erfaringer med at have et job med skånehensyn og et tilbud om at dele erfaringerne med hvad det reelt kræver af arbejdspladsen og kolleger, jeg er ret sikker på at mange vil blive overrasket over hvor positivt sådanne forløb kan foregå.

Under alle omstændigheder ligger der et stort informations arbejde i fremtiden, dessværre kan man nok ikke regne med mediernes interesse for at udbrede budskabet. Der er det andre overskrifter der sælger når det drejer sig psykisk syge -desværre!

  • Comments(0)//recoveryblog.a-recovery.dk/#post3