Recovery og empowerment

Recovery og empowerment

Tanker og meninger om at få psykisk modstandskraft

Hvad skal der til for at komme sig efter en psykisk lidelse og hvordan får man magten i eget liv!

Fra mindreværd til selvværd

SelvværdPosted by Cecil Cathrine Augusti Ludvigsen Sat, December 20, 2008 22:04:59

Efter en psykisk lidelse er det næsten umuligt ikke at blive ramt af en følelse af mindreværd, mange gange er det en af de væsentlige faktorer der fastholder mennesker i deres rolle som psykisk syge og udenfor. Det er en blanding af ens egne tanker om hvad det betyder at have/have haft en psykisk sygdom og hvad andre kunne tænke om det og de fordomme der faktisk er i samfundet.

Stigmaet omkring psykiske lidelser er kun delvis forandret gennem årene og kravene til at man helst skal fungere 100% optimalt altid, er ikke blevet mindre i det Danske samfund. Det gør at det at "komme tilbage" efter en psykisk sygdom til en stor udfordring, selv når symptomerne er forsvundet.

Selvstigma er det noget man selv kan arbejde på at blive af med, gerne sammen med andre - at blive bevidst omkring de negative tanker man har om sig selv og egne muligheder, for at opnå det man gerne vil. Det kan faktisk godt virke ret provokerende, "jamen det kan jeg jo ikke!" eller "Det vil andre ikke kunne forstå, så det tør jeg ikke!" Med tiden kan det blive til "Det her er noget jeg gerne vil" og "Der er også andre der har haft problemer og så kan de faktisk godt forstå".

Det er en kombination af at kunne acceptere sig selv, få øje på egne ressourser og erfaringer, samtidig med at føle tillid til andre. Og ikke mindst det at langtsomt opbygge modstandskraft i forhold til de knubs man uvægerligt får når man vover sig ud i samfundet. Det kan måske lyde banalt og som noget der skulle være let, hvis man ser det udefra, alligevel skal der øves og reflekteres en del inden at de evner er opbygget og fungere i verdagen.

Kan man ikke acceptere sig selv, er det næsten umulig at føle andres accept, kan man ikke se sine ressourser har man ingen værktøjer til at komme videre. At føle tillid til omverdenen er at tage en chance på trods af tidligere dårlige erfaringer, på den anden side hvis man ikke tør løbe risikoen vil intet opnås. Når gode erfaringer og værktøjer er på plads, kan man begynde at få modstandskraft, at finde ud af at selv om at tingene ikke altid lykkes er det muligt at finde andre veje og tage positiv læring, selv af negative hændelser.

Alt for mange mennesker, mangler selvværd, også mennesker der for andre synes at have "det hele". At se på sig selv med et mangel syn, hvor der er det man ikke har, der er i fokus frem for ressourserne. I et land hvor vi tager afstand fra mennesker der er alt for selvfede, er vi rigtigt gode til at holde os selv og andre nede, beskeden er en fin egenskab, hvis den følges af selvværd, men mangler selvværdet vil man altid føle at der er en mangel, at uanset hvad man gør får man for lidt tilbage.

Mange med en psykisk lidelse er meget motiverede for at gøre det godt nok og "levere varen" når det overhovedet er muligt, for at føle at man er god nok. Hvis man skal funger godt skal der være en ballance mellem at være parrat til at yde/hjælpe og være lidt egoistisk og have det godt med det!

Det drejer det sig om at vende bøtten, det er en sandhed at dem der har, får mere og dem der ikke har, bliver ved med at have mindre. Vores tankemønstre og syn på vores egne muligheder for at mestre de situationer der opstår, er afgørende for vores livssituation, det positive er at det er muligt at lære at tænke på nye måder!

  • Comments(0)//recoveryblog.a-recovery.dk/#post4

Rollemodel eller jantelov

SelvværdPosted by Cecil Cathrine Augusti Ludvigsen Wed, December 17, 2008 18:03:43

Jeg husker hvordan det var første gang at opleve oplægsholdere med egne erfaringer med psykisk sygdom, der fortalte om hvordan de var kommet videre i deres liv. Jeg tænkte jeg vil også gerne kunne holde foredrag på den måde! Og det de fortalte, om hvad de skulle igennem for at nå dertil overbeviste mig om, at selv med nedture og modstand kunne det lade sig gøre at blive foredragsholder!

Alligevel har jeg ofte oplevet at andre med en psykisk lidelse ser lidt skævt til at det er lykkedes at opbygge et liv med indhold og ikke mindst et spændene job. I stedet for at lade sig inspirerer og få håb, føles det bare endnu et bevis for at de nok ikke duer.

Når det gælder det personlige netværk af venner med psykiske problemer kan det også føles ensomt at få det bedre, før var man på lige fod, eller sådan virkede det. Det kan være svært at opleve at den anden får det bedre, får en anden adfærd nye vaner, går i gang med nye ting, for hvad så med mig, bliver jeg glemt er jeg god nok!!!

Det kan ende som en opslidende tovtrækning mellem venner, i værste fald kan det ende med et brud. Det er vigtigt at vide at vi ikke alle vil det samme, eller er i stand til det på det samme tidspunkt og tempo.

Udefra kan det også se ud som om den anden kommer let til det, for tingene flytter sig og lykkes for den anden, mens man selv sidder fast i det gamle.

Når man rykker sig, får man ustanselig formaninger: "mon du ikke byder dig selv for meget", "hvis det er hårdt skulle du så ikke hellere tage den lidt med ro", "Er det ikke for svært". Man kan ende med at skulle forsvare sin motivation igen og igen - Jamen der var jo intet der ville lykkes her i verden, hvis man bare holdt op, når det blev lidt besværligt!!!! Og det at komme igennem en recovery er besværligt af og til!!!

Det er fint at kunne mærke efter og kunne sige fra, der er bare nogen gange man må kæmpe sig igennem, der duer vat og bommuld ikke.

Jeg har lært meget af andre med en psykisk sygdom, både hvad man skal gøre og ikke mindst hvad man ikke skal gøre, hvis man vil få det bedre. På den anden side har jeg altid blevet meget opildnet af at folk kunne noget jeg ikke kunne og straks gået i gang med at tilegne mig den viden eller de praktiske færdigheder der skulle til, hvis det var noget jeg virkelig ville.

Det er måske den personlige egenskab jeg har haft gavn af i løbet af min recovery. Det har aldrig faldet mig ind at blive misundelig på nogen der var bedre end mig, hvis de var meeeeget dygtige, langt over mit nivau var det beundring, var det lige over mine egne evner, smøgede jeg bare ærmerne op og gik i gang -Jeg vil lige tilføje at jeg ofte har slidt og grædt og været meget utilfreds med mig selv i processen, men jeg lærte at blev jeg ved, lykkedes det!!!

Vi har alle flere ressourser end vi tror, nogen har vi ikke tænkt over, eller andre har glemt at fortælle os om dem. Vi skal turde at håbe og vi skal lære at arbejde os langtsomt mod målet uden at tabe realismen, eller miste drømmen!!!

Glæd dig over andres succes og lur hvad det er de gør, hvordan tænker de, hvordan handler de. Lad vær med at tænk: det kan de bare fordi de er heldige, bedre end jeg osv. Hvis deres metoder provokere dig, reflekter over hvorfor. Nye muligheder skabes af nye handlinger, revurder dine egne og se hvad der sker!

  • Comments(0)//recoveryblog.a-recovery.dk/#post0