Recovery og empowerment

Recovery og empowerment

Tanker og meninger om at få psykisk modstandskraft

Hvad skal der til for at komme sig efter en psykisk lidelse og hvordan får man magten i eget liv!

Bliver psykisk syge stressede af recovery?

RecoveryPosted by Cecil Cathrine Augusti Ludvigsen Tue, June 30, 2009 12:09:03

Kan man blive stresset af recovery? Tja, det kan man, men jeg tror det er fordi recovery og social rehabilitering bliver blandet sammen som begreber både af psykiatrien væresteder og brugerne.

Først og fremmest er recovery en personlig proces og et eget valg, så uanset omgivelsernes ønsker og krav, er selve recoveryen ens eget projekt, det kan så støttes gennem forskellige aktiviteter, der enten er målrettede får mennesker med psykiske problemer, eller for den sags skyld egne aktiviteter som motion, interesser, netværk.

Mange gange ses recovery som en helhed af bruger og "hjælpere" der gør at man til sidst opnår recovery, det er også rigtigt, men effekten kan ikke institutionaliseres eller sættes på formel eller fremskyndes - og "hjælperne" skal være mennesker man har tillid til og respektere, ens egne personlige mentorer man selv vælger i livet!

At komme sig af en alvorlig psykisk sygdom, tager mellem 8-15 års hårdt (og resten af livet) arbejde med op og ned ture og til nogen tider vil man opleve at der sker rigtigt meget positivt og til andre tider vil man næsten kunne miste det hele igen, sådan vil det være når en proces er så langvarig og har så mange etaper og udfordringer, udover hvad der ellers hænder i ens liv.

For så vidt kan man ikke mislykke sin recovery, så længe man stadig lever, den kan altid genoptages, ikke altid fra der man slap, alligevel kan vejen op igen, være stejl men også overraskende hurtig, man er ikke nødvendigvis så langt fra målet som man selv tror!!!

Det det drejer sig om er at blive et menneske der lever i samspil med andre, at kunne det man vil, at føle friheden til at handle og at kunne have et godt samværd med omgivelserne, at være en fuldgyldig del af den omgivende verden. Om det så er at være ude på arbejdsmarkedet eller andre mål, for målene sætter man SELV, der skal ikke være en fast skabelon for hvad en "rigtig" recovery er, det kan bare blive et andet tyrani.
Jeg har oplevet en der sagde at jeg ikke havde opnået fuld recovery før jeg ikke var på pension og havde et lønarbejde.............og skulle det så være på 37 timer for at være helt rigtigt!!! - den slags mennesker kan godt pakke sammen, for det er også en del af en recovery proces at opnå den modstandskraft der skal til for at leve med andres fordomme og manglende viden.

Personligt er jeg stadig igang med min recovery for fuld kraft, men jeg bestemmer SELV farten og hvad jeg selv vil med mit liv!!!

  • Comments(0)//recoveryblog.a-recovery.dk/#post30

Er recovery som ord og begreb blevet fortærsket!

RecoveryPosted by Cecil Cathrine Augusti Ludvigsen Tue, June 30, 2009 12:06:37

Recovery har været mantra i de seneste år, men efterhånden er begrebet blevet lidt af en rodebutik, med mange misopfattelser, blandt både behandlere og brugere.

Alain Topors glimrende arbejde med at fremlægge recovery tanken, hvor han gør rede for hvor omfattende processen er, er endt i at psykiatrien tror at man kan køre en recovery pølsefabrik, hvor brugerne efter et par år smutter ud som rehabiliterede samfundsborgere, bare man arbejder udfra recovery tanken.

At mennesker kan komme sig fra en alvorlig psykisk sygdom, gennem et valg og personlig stamina er et faktum, men dem det er lykkedes for, har anvendt mange år og hårdt arbejde deres recovery, med eller uden omgivelsernes hjælp og støtte.

Selvfølgeligt er det godt hvis samfundet annerkender at det er muligt at komme sig fra en psykisk sygdom og at man arbejder på bla. at mindske de skader institutions prægning giver psykisk syge.

For at opnå recovery er der i første omgang synptomerne -at lære at kunne takle og mindske dem. Så er der udfordringen omkring det sociale, stigma og selvstigma og ikke mindst empowerment, at tage magten i eget liv!

Det øjeblik man ser nødvendigheden af at handle selv i forhold til sine symptomer og livsituation er empowerment. Det der er så afgørende for om det kan lykkes er om man kan holde fast i nødvendigheden og visionen om "et bedre liv", om det så er et enkelt ønske for fremtiden, eller et større hele, det afgørende er bare at man ikke VIL sin nuværende situation og brænder for sit håb/vision, nok til at kunne kæmpe de år det tager at komme sig helt eller delvis. For som recoveryen skrider frem kan det føles som man kommer fra asken i ilden, det bliver ikke lettere, sværheds graden stiger!

Jeg plejer at kalde det hardcore selvudvikling, når jeg taler med folk der ikke kender begrebet recovery, måske vi om nogle år kan vinde ord der bedre dækker processen, der også adskiller psykiatriens arbejde med recovery, fra brugerens prersonlige arbejde, jeg tror at det vil få empowerment delen mere frem, jo en recovery kan støttes, men i sidste ende er den ens eget ansvar, den egen vilje der giver resultatet

  • Comments(0)//recoveryblog.a-recovery.dk/#post29

"Lær at leve med det!"

RecoveryPosted by Cecil Cathrine Augusti Ludvigsen Tue, January 27, 2009 12:20:55

”Lær at leve med det!” Det er en besked eller råd man ofte får, det er vel i det ønske om at man skal acceptere og så komme viddere.

Jeg har før skrevet om accept, det var i forhold til at kunne acceptere sig selv og undgå at slå sig selv i hovedet med selvbebrejdelser og mindreværd.

Omkring det at kunne/ville acceptere sin situation, er lidt mere komplekst og eksperternes/omgivelsernes råd om at leve med tingene som de er. Om man kan ændre ting er afhængig af mange faktorer, derfor kan ingen garanti gives for at det lykkes, på den anden side kan man heller ikke afvise at det er muligt.

Det virker snusfornuftigt at sige, lev med det og prøv at leve godt med det – sagen er bare når man selv tror på at det er et grundvilkår, er det ekstra svært at ændre på situationen.

Jeg er i dag der hvor jeg ved hvad jeg vil med mit liv (for de næste par år), jeg har stadig ting der gør, at det kan være svært for mig i perioder at kunne det jeg vil, uden at anstrenge mig lidt for meget. Den situation har jeg ikke i sinde at acceptere eller lade mig begrænse af, jeg mener der må være flere livs strategier der kan give mig overskuddet og overblikket og at kunne arbejde og leve på en god og rimelig stress fri facon.

Det bliver nok lidt af en opgave og det vil kræve at jeg får en absolut kontakt til hvordan jeg har det og hvordan jeg får udløb for de frustrationer der let kan opstå, når man har meget om ørene, endnu bedre end jeg gør i dag.

Den er fin nok med ”at mærke efter” endnu et velmenende råd der ofte gives og som i sin yderste konsekvens kan betyde man mærker så meget efter, at man aldrig for alvor tester sig selv og opdager at man kan mere end man gik og troede. For vær måned der går kan jeg mere, end jeg kunne før, der bliver tilføjet facetter til mit liv der ikke var der tidligere og det selvom jeg på mange måder er nået meget langt i min recovery, er der stadig en udviklings proces i fuld gang. .

Jeg tror at udfordringen ligger i at kunne leve med sin aktuelle situation og samtidigt forsøge at forøge sin livskvalitet – Og at kunne mærke efter samtidigt med at vove lidt mere i værdagen!

  • Comments(0)//recoveryblog.a-recovery.dk/#post21

Hvorfor håb?

RecoveryPosted by Cecil Cathrine Augusti Ludvigsen Sat, January 24, 2009 10:56:08

Indenfor recovery taler man meget om håb, som et af de væsentligtste ellementer for at komme sig efter en psykisk sygdom.

Man kan mene at håbet er en for usikker størrelse til at bygge på, at det er en tro på en fremtid der måske kun er en illusion.

Jeg ser håbet mere konkret, ikke en drøm, men en indbygget livsgnist i mennesket.

Jeg har mødt håbet, der hvor jeg mente at nu orkede jeg ikke mere, at det jeg arbejdede imod (recovery) ikke ville lykkes og jeg ville være fanget i mit personlige helvede. Der har håbet optrådt, som det der gjorde at jeg kom igennem til næste dag, en tillid til fremtiden. På mange måder trodser håbet logikken, hvorfor håbe når det efter alle logiske beregninger ser ud til at gå den gale vej. Der er håbet et lille lys i mørket.

Alligevel er håbet kun en del af de ellementer der skal til for at få det bedre, man kan ikke sidde og håbe sig til en recovery, hvis det ikke følges af valg, erkendelse og handlinger.

Man kan sige at håbet i sig selv er dejligt ufarligt, et menneske der håber udfordre endnu ikke omgivelserne for alvor, det er først når forandringerne kommer og man begynder at kræve sin egen plads i for hold til omgivelser/samfund.

Den personlige recovery udspringer af håb, vilje og nødvendighed, den dag man siger det skal være løgn, jeg vil ikke det her mere: - vedvarende indlæggelser, blive ved med at få depressioner, aldrig få et arbejde igen, være socialt issoleret, høre truende stemmer, føle angst osv.

Fra den dag beslutningen tages, til at man har opnået sit personlige mål, vil der være op og ned turer og hver gang man går ned i bølgedalen bliver man testet på sit håb og vilje, for når sindet er kaos er det svært at se sin fremtid klart, det er der håbet ulogisk eller ej viser sig som ven og hjælper. For ofte er man helt alene når man er mest forpint, om det er i sin lejighed, på gaden eller under en indlæggelse.

Recovery er anakistisk og når man taler om at støtte og hjælpe menneskers recovery, er det kun en lille del af det der skal til. Udfordringen for psykiatrien og bosteder er undgå at hindre brugernes recovery, at annerkende at det er muligt at blive rask. De kan ikke rede brugerne, recovery er et personligt valg, det er vigtigt at have ejerskab af sin egen process. Du kan ikke give recovery, det er en man må tage selv.

Recovery er den egne kamp, kombineret med de muligheder man har for inspiration, samværd, støtte, kærlighed. Først og fremmest fødes ideeen om at det kan lykkes at blive rask, i ens eget sind. Et håb og en vilje på trods af omstændighederne!

  • Comments(0)//recoveryblog.a-recovery.dk/#post19

Recovery for livet!

RecoveryPosted by Cecil Cathrine Augusti Ludvigsen Fri, January 09, 2009 17:27:37

Der har været speciel fokus på hvordan det var muligt at starte en recovery proces, den personlige udfordring i de første faser og hvordan psykiatrien og væresteder kunne fremme psykisk syges mulighed for at komme videre.

Det er efterhånder en udbredt viden og erfaring at recovery er muligt, (det vil sige udbredt viden, for dem der arbejder med det). Alligevel er succes kriteriet, både hos medarbejdere og bruger meget forskellige. Det er for så vidt ok, når det gælder brugerne, da man selv definere sine mål i forhold til ens personlige recovery.

På den anden side er det væsentligt at huske på hvor langt man faktisk kan nå og tidsfaktorene. Jeg påpeger altid at en recovery proces der lykkes, tager mange år og det er nødvendigt med motivation og inspiration til at fuldføre, hvis der virkeligt er tale om et "helt liv" - økonomisk, socialt og personligt. Ikke bare en tålelig tilværelse med mange afsagn. Det er ikke sjældent at mennesker selv vælger deres afsagn, fordi det virker næsten arrogant at kræve livskvalitet. Det er bla. der der virkeligt skal sættes ind, under en recovery process - at turde håbe og kræve, forbedringer i livsbetingelser.

Noget der kræver at man arbejde med sig selv, andet kan dreje sig om empowerment, at få magten i sit liv og få modet til at få ordnet de praktiske og fysiske ting.

Afvikling af symptomer er et væsentligt fokus i begyndelsen af en recovery, så kommer frigørelsen i forhold til omgivelserne og at blive af med selvstigmatiseringen, det er nødvendig for at kunne deltage i samfundet som ligeværdig!!! Hvis man siger, man er ligeværdig er man det! på trods af hvad andre lige måtte mene. Det kræver bare kraft og forankring i sit selvværd og modstandskraft.

Hvis selvstigmatiseringen stadig lurer er det meget svært at deltage i livet udenfor psykiatrien og væresteder. Det er noget af det der er en stor udfordring på de sidste etaper af en recovery. Jeg mener at man i grunden aldrig aldrig bliver færdig med en recovery, da værktøjerne og træningen i selvindsigt gør, at man næsten automatisk udvikler sine evner livet igennem!

  • Comments(0)//recoveryblog.a-recovery.dk/#post11

At overvinde angsten

RecoveryPosted by Cecil Cathrine Augusti Ludvigsen Sun, January 04, 2009 14:03:25

Det meste af mit liv har jeg levet med hvad man kalder generel angst, ikke at forveksle med en angstfobi.

Tidligere troede jeg at det bare var sådan jeg var og det var en del af min personlighed. Generel angst kan vel beskrives som tankemylder og kaostanker, fysiske symptomer som hyperventilation, uro, søvnløshed, fysisk ubehag. Tidliger skulle der ikke så forfærdeligt meget til for at udløse angsten, selv små forandringer kunne sætte hele alarmberedskabet igang på fulde omdrejninger. Det var selfølgeligt med til at hæmme mig i at gøre mange ting og meget udmattende i perioder.

Det var først noget hen i min recovery at jeg kom over meget af angsten og det kom meget pludseligt. Jeg var flyttet og noget tid efter begyndte jeg at undre mig over hvor angsten var blevet af. På det tidspunkt fik jeg antidepressiver og jeg tænkte at det nok var dem der virkede angstdæmpene. Da jeg holdt op med pillerne måtte jeg indse at jeg stadig ikke havde de problemer med angst som jeg havde tidligere. Jeg forestiller mig at angsten var forbundet med den gamle lejlighed hvor der hele tiden var noget der triggede mig.

Hjernen har det med automatisk føre tankerne de vandte veje, meget upraktisk hvis de føre til ubehagelige og pinefulde tanker. Det er muligt at ændre på den situation ved at bygge nye veje i hjernen. De feste kender hvordan man automatisk i visse situationer/omgivelser kommer til at tænke/reagere som mange gange før. Hvis det er positive eller brugbare reaktioner er det jo godt, dessværre hænder det også at det går i mere negativ retning feks. når man skændes om det samme præsis på den samme måde med samme dårlige resultat.

På den måde er det muligt at bygge hjernen om og nye omgivelser kan i sig selv have en positiv effekt. Det er også en af grundene til at ferier kan få sat tingene i perspektiv. Dessværre er der ikke plads til de store armbevægelser på feks. en overførsels indkomst eller en lille pension.

I forbindelse med min uddannelse skulle jeg på nogen kurser, jeg kan godt huske at det ikke var helt let at skulle afsted, jeg havde i flere år ikke været flere dage væk fra mit hjem og sammen med mange og nye mennesker. Så det var ikke uden uro inden jeg skulle afsted. I løbet af uddannelsen blev det rutine og nu smider jeg bare noget i en taske og tager afsted på kurser og for at holde oplæg!

Nogen år tidligere var jeg taget til Fanø med en veninde, næste morgen var jeg helt panisk og ville hjem med det samme!!!! Hun syntes ikke det var en god ide og spurgte mig om hvordan jeg ville have det hvis jeg tog hjem. Hun ramte liiige plet med den sætning og jeg blev. og havde det fint næste dag og det blev en god uge der satte nye ting i gang.

Det er faringen med at overvinde angsten, at den er der, for at klinge af hvis man står imod, ikke at blive vred eller skuffet over at angsten kan dukke op, men at konfrontere den - og som jeg tidliger har skrevet accepter og tilgiv sig selv, for der skal også smidighed til at overvinde angsten!!!

  • Comments(0)//recoveryblog.a-recovery.dk/#post9

Fastholdelse i recovery, hvad er det?

RecoveryPosted by Cecil Cathrine Augusti Ludvigsen Wed, December 17, 2008 21:13:53

At fastholde brugere i deres recovery er blevet et mode udtryk, udfra en bruger vinkel kan det jo umiddelbart godt lyde lidt skræmmende. Det der menes er at der er mulighed for at støtte folk i deres fortsatte recovery proces også udover de første faser.

Faktisk er den sidste etape mod recovery og et fuldt liv, en stor udfordring og der hvor man for alvor møder omverden, de mistede år, nye og lidt skræmmende muligheder - og det er her man kan have brug for at møde andre, der er nået til et lignende punkt. Ofte vil man synes at man ikke mere kan få noget ud af væresteder og lignende, alligevel kan det at træde helt ud i samfundet virke overvældende og man kan føle at ens fortid kan hæmme en i det man gerne vil.

Der er brug for en afstigmatisering -at komme ud af den gamle rolle og samtidigt være bevidst om sin fortid og den indsigt/erfaring man har. Det er også vigtigt at have et forum for visioner om hvad et "helt" liv er. Hvad er det jeg ønsker, hvad mangler jeg i værdagen - og hvor ligger mine ressourser til at opnå det???

At støtte mennesker i starten af deres recovery er vigtig, det er lige så vigtigt at give mulighed for at komme over det sidste dørtrin, recovery er ikke bare, at få det bedre, det er at have et godt og helt liv og som psykisk syg med evt. mange års symptomer kan det være svært at forrestille sig og tro på at det kan lade sig gøre fuldt ud!

At få det bedre er også en udfordring, når livet og det man møder ikke længere bliver fulgt af symptomer, men af følelser af ren glæde, sorg, vrede kan det føles voldsomt og overraskende, at kune mærke sig selv, være i nuet, fornemme kroppens signaler, meget af det der ofte mangler under en psykisk lidelse.

Her kan nettop andre der har været i samme situation inspirere men også fortælle om hvad man møder på vejen.

At kunne fastholde sig selv i en recovery proces der vil løbe over mange år er vigtig, det er også vigtigt at der er informationer og erfaring og støtte tilgængelig hele vejen!

  • Comments(0)//recoveryblog.a-recovery.dk/#post1